Menu Close

Flere etager giver flere kvadratmeter og mere liv 

trapper

Står du over for en ombygning i hjemmet, så bør du måske undersøge om muligheden for ikke kun at bygge ud, men også opad. Der findes mange flotte løsninger på pladsproblemer, og de behøver ikke altid kun bestå af flere kvadratmeter på langs, men kan også sagtens bestå i flotte trapper der leder op til en spændende overetage. 

Det kræver selvfølgelig tilladelse, tegninger og tømrere – og så selvfølgelig pladsen til at bygge opad. Du skal nok lige cleare den med overboerne, hvis du bor i lejlighed, i hvert fald. Men derudover er det egentlig kun fantasien der sætter grænser, så derfor får du her lidt inspiration til, hvordan du kan bygge opad, og hvad trapper egentlig kan gøre for dit hjem. 

Løsninger til de mindste hjem 

Bor du på meget lidt plads, så kan en hems være en kæmpe hjælp. Med en lille stige eller trappe, som enten kan vippes op og ned, eller simpelthen pakkes helt væk, så udnytter du pladsen optimalt. Mange vælger at placere deres senge på en hems, for at spare plads i hjemmet, og du kan virkelig nemt skabe et hyggeligt, alternativt soveværelse oppe under loftet. 

Det kan føles lidt som de køjesenge, vi sov i som børn på lejrskolerne, men der er altså noget hyggeligt ved at kravle op i seng om aftenen. Med en lyskæde eller to omdanner du det til et lille eventyr øverst oppe i tårnet. 

Elegante trapper til elegante stuer 

Der findes mange forskellige typer af trapper, og en trappe er aldrig bare en trappe. Du kan bruge den til at karakterisere hele din stue, og den kan være med til at skabe charme og elegance i hjemmet. For eksempel kan du, hvis du ikke har så meget plads, udskifte en hel standard trappe med en flot vindeltrappe, og fuldstændig ændre udtrykket i stuen. 

En trappe, der diskret kan pakkes væk, giver også en elegant look i hjemmet. Det samme kan du gøre hvis du har et loft du vil bruge til alt det rod, som ikke skal fylde nede i stuen – så er det bare at skaffe adgang derop til. 

Endnu flere etager 

Har du muligheden for det, kan du eventuelt skabe endnu mere liv i hjemmet med endnu flere etager. I mange nybyggede huse vælger en del at benytte sig af halve etager og reposer, for at skabe dynamik og bruge kvadratmeterne kreativt. 

I den forbindelse lader mange sig inspirere af de små byhuse i Amsterdam. Om det er gennemsnitshøjden i Holland, som er væsentligt højere end i resten af verden, vides ikke, men i hvert fald er der her en tendens til at bygge tæt, men opad. Derfor findes der huse, som er ti gange så høje, som de er brede, og hvor hvert værelse nærmest har sin egen etage. De ældre huse i byen har ofte en krog øverst oppe på facaden af huset og kan ses hælde en smule ud mod gaden. Det skyldtes, at man oftest skulle hejse møblerne op på ydersiden, for overhovedet at få dem ind i huset.