Menu Close

Mindfulness’ store indtag har en god årsag

mindfulness

Det virker, som om mindfulness har fået lov at komme ind alle mulige steder? Der er mindful-spisning, mindful-sport, mindful-dit og mindful-dat. Men hvorfor er det blevet så populært?

Er det bare noget opreklameret stads, der ikke har noget hold i sig, eller er der måske en god årsag til den store popularitet.

En af årsagerne kan være, at det er en måde at leve på, som er væsentlig forskellig fra måden, vi normalt lever vores liv på. Det er en måde at slappe af på, en måde at genoplade batterierne, en måde at leve på.

En stresset hverdag kan ødelægge mennesker

Vi kender alle sammen til at have en stresset hverdag, der ikke synes at have nogen ende. Vi står tidligt op for at nå en kop kaffe og noget morgenmad. Der skal også smøres madpakker.

Så tager vi bilen ind på arbejde og sidder, står eller løber for at nå det, der skal nås i dag. Når vi så tager fra arbejdet, er der sport, et fritidsjob, noget frivilligt, og børnene skal selvfølgelig også hentes i ordentlig tid, så du ikke er en dårlig forælder.

Når du så endelig er hjemme om aften, smager maden ikke som den plejer, eller værre endnu den smager som den plejer – af ingenting.

Sofaen er betryggende før sengetid og inden hele rutinen gentages dagen efter, men gør den dig egentlig noget godt, eller er den bare den sidste smule afslapning, du kan forstå og holde fast i?

Vores hverdag er selvfølgelig mindre deprimerende, end det blev fremstillet her. Men kender du ikke den dag, de dage, den uge eller de måneder, hvor det ser sådan ud hele tiden.

Der kan mindfulness gøre noget for dig. For dig, der gør alle de her ting, men ikke får det ud af det, du vil – et godt liv.

mindfulness

En måde at være til i verden

Mindfulness giver dig redskaberne til at være bevidst om dig selv, dine rytmer og din afslapning.

Mindfulness kan få maden til at smage af noget, det kan vække dine sanser til live. Det kan gøre dig mere bevidst om, at du rent faktisk lever lige nu og her.

Det lyder utrolig banalt, men det skal ikke snyde dig. Bare fordi det lyder banalt, kan det sagtens være en større omvæltning, end du regner med.

Hvor ofte tænker du på, at du er i live lige nu og her, mens du sidder i bilen til og fra arbejdet, når du ligger på sofaen?

Bliv bevidst om, hvordan du er oppe og nede

Sandheden er, at denne banalitet om livet ikke er så ligetil, som vi måske tror.

Mindfulness kan vække dig for din hverdagssøvn, din stress og måske give et lille afbræk fra de ting, som du anser for nødvendige og vigtige eller måske slet ikke sætter spørgsmålstegn ved længere.

Derfor er mindfulness blevet så populært, som det er.

Langt de fleste af os vil gerne leve et andet liv, end det vi lever sammen i samfundet, men meget få gør faktisk noget ved det. Det kunne være mindfulness, du skal kigge mod.