Menu Close

Ro på med din hudplejerutine

hudpleje

Vi ser det overalt – Instagram, Youtube og Tiktok – mennesker der ønsker at indvie os andre i deres ”skin care routine”. Og meget fint, for argumentet er tit at ”I er mange der har spurgt…”, så derfor er det jo en nødvendighed at give os andre dårlig samvittighed.

For vi er altså bare nogen, der hellere vil bruge den sidste halve time inden sengetid på at ligge og gabe mens vi falder i Instagram-hullet, end vi vil pleje vores hud.

Alligevel ramler vi ind i sådanne videoer og bliver derefter reklame-spammet af forskellige brands der alle vil promovere lige præcis DERES geniale hudpleje til os. Men hvor meget af det er det nødvendigt at tage ind, og hvor meget må vi sortere fra?

Køb lokalt

Som med alle andre ting, virker det til, at dansk hudpleje og de mærker, der er repræsenteret inden for området, generelt er lidt mere afslappede. I USA går en vis, stinkende rig familie med en masse døtre ellers i front med deres strålende hudpleje, som både indeholder glimmer og magisk pulver, der gør dig yngre.

Danmark og dansk hudpleje er heldigvis gået i en lidt anden retning. For hos firmaer som danish skin care er der mere fokus på troværdighed og produkter, din hud rent faktisk kan tåle, frem for urealistiske løfter om at komme til at ligne en Hollywoodstjerne.

På mange områder har vi også lidt strengere krav til indholdsstoffer, og så har vi en vældig dygtig Forbrugerombudsmand, som i ny og næ prikker firmaer på skulderen og spørger ”Skulle vi lige skrue lidt ned for eventyret engang?”.

Udbud og efterspørgsel

Men området med hudpleje – og ikke mindst dansk hudpleje – er i blomstrende vækst af en grund. Vi ønsker i højere grad at passe på vores hud og undgå de værste rynker, og vi er villige til at betale for det. Desuden har flere og flere af os råd til at betale for det. Hvis du i 1930’erne kunne vælge mellem at have nok mad til hele familien, og at pleje din hud, så havde du nok hellere spist dine hudplejeprodukter end brugt dem i ansigtet.

Men de mest populære brands og deres stigende priser kommer også af en grund, og det er ikke kun fordi det bliver dyrere at fremstille hudpleje. Det er på et eller andet tidspunkt blevet alment accepteret at betale 700 kroner for en bette natcreme, bare fordi en kendt person har sit navn udenpå, og det er her det går galt.

Hvad er virkelig nødvendigt?

Selvfølgelig skal du pleje din hud, hvis du gerne vil bevare dens glød længe endnu. Men produkter når et stadie, hvor kvaliteten ikke stiger mere, selvom prisen gør det, og det er den grænse du gerne skal finde.

Desuden er det måske ikke – selvom især sælgere gerne vil have dig til at tro det – nødvendigt at skulle påføre sig alle tænkelige produkter hver evig eneste morgen og aften. Indimellem kan det også være en god idé at lade huden ånde og få en pause fra din skin care routine.